OPDATERET AUGUST 2026
Privatlivspolitik
PERSONDATA
1. Dataansvarlig
Advokatfirmaet Jens Lang Rask, CVR-nr. 45228134, Ny Carlsberg Vej 80, 1799 København V og Banegårdsgade 2, 8700 Horsens, er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger. Har du spørgsmål til behandlingen, kan du kontakte os på tlf. 61 71 70 15 eller rask@straffesag.info.
2. Hvilke oplysninger vi behandler
Når vi bistår dig i en sag, behandler vi de oplysninger, der er nødvendige for at varetage dine interesser. Det omfatter typisk navn og kontaktoplysninger, oplysninger om sagen og dens parter samt, afhængigt af sagstypen, følsomme oplysninger, fx helbredsoplysninger i sager om handicapkompenserende ydelser eller familieforhold i familiesager. Hvor det er nødvendigt, fx ved registreringer på tinglysning.dk eller kommunikation med offentlige myndigheder, behandler vi dit CPR-nummer efter databeskyttelseslovens § 11, stk. 2.
Kontakter du os via formularen på hjemmesiden eller pr. e-mail, behandler vi de oplysninger, du selv afgiver, med det formål at besvare din henvendelse. Vi opfordrer til, at du ikke sender fortrolige sagsdetaljer, før vi har aftalt en sikker kanal.
3. Formål og retsgrundlag
Vi behandler dine oplysninger for at kunne yde juridisk bistand og opfylde aftalen med dig (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b), for at overholde retlige forpligtelser, der påhviler os som advokatvirksomhed, herunder efter bogføringsloven og i relevante sager hvidvaskloven (artikel 6, stk. 1, litra c), og på grundlag af vores legitime interesse i at kunne fastlægge, gøre gældende eller forsvare retskrav (artikel 6, stk. 1, litra f). Følsomme oplysninger behandles, når det er nødvendigt, for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares (artikel 9, stk. 2, litra f).
4. Tavshedspligt
Som advokatvirksomhed er vi underlagt tavshedspligt efter retsplejeloven og de advokatetiske regler. Tavshedspligten går forud for og kan i konkrete tilfælde begrænse den oplysningspligt, vi ellers har efter databeskyttelsesreglerne, fx over for modparter eller tredjeparter, hvis oplysninger indgår i en sag.
5. Videregivelse
Vi videregiver kun dine oplysninger, når det er nødvendigt for sagens behandling, fx til domstole, Familieretshuset, Ankestyrelsen, kommuner og andre offentlige myndigheder, modparter og deres advokater, notaren, forsikringsselskaber eller andre parter, som sagen kræver. Herudover anvender vi databehandlere til it-drift, hosting og e-mail; de behandler alene oplysninger efter instruks fra os og på grundlag af databehandleraftaler.
6. Opbevaring
Sagsakter slettes, når sagen er afsluttet. Retsbog og afgørelser opbevares i 3 år efter sagens afslutning. Regnskabsmateriale, herunder fakturaer, opbevares i 5 år, som bogføringsloven kræver. Oplysninger indhentet efter hvidvaskloven opbevares i 5 år efter klientforholdets ophør. Henvendelser, der ikke fører til en sag, slettes senest 12 måneder efter sidste kontakt.
7. Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen ret til indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig, samt ret til berigtigelse, sletning, begrænsning af behandling, indsigelse og dataportabilitet. Rettighederne kan i konkrete tilfælde være begrænset af vores tavshedspligt eller af hensynet til fastlæggelse af retskrav. Ønsker du at gøre brug af dine rettigheder, kan du kontakte os på rask@straffesag.info.
8. Klage
Du kan klage over vores behandling af dine personoplysninger til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, www.datatilsynet.dk.