M

Telefon

+45 61 71 70 15

Email

rask@straffesag.info

Priser

Hvad koster det?

Prisen afhænger af sagstypen – og i flere af vores sagsområder koster advokaten dig ikke noget, fordi det offentlige betaler. Herunder finder du en oversigt for hvert sagsområde. Den første telefonsamtale er altid gratis og uforpligtende.

Straffesager

Udgangspunktet er en timepris på 2.568,75 kr. inkl. moms (2026-takst). Salæret fastsættes som hovedregel af retten efter faste takster, som er de samme, uanset om du selv har valgt din forsvarer, eller du benytter den advokat, som retten har udpeget.

Frifindes du, betaler statskassen som udgangspunkt salæret til forsvareren. Bliver du dømt, vil retten som udgangspunkt pålægge dig at betale sagens omkostninger, herunder udgiften til forsvareren. Statskassen lægger altid ud for salæret – bliver du dømt, får du senere en opkrævning fra politiet, og det vil normalt være muligt at aftale en afdragsordning.

Opgiver anklagemyndigheden påtalen – for eksempel fordi beviserne ikke rækker – betaler statskassen som udgangspunkt sagens omkostninger.

Vælger du at antage os som privat forsvarer uden beskikkelse, gælder samme timetakst, og salæret betales forud.

Bistandsadvokat

Er du forurettet i en straffesag, kan du få beskikket en bistandsadvokat. Det er helt uden omkostninger for dig – staten betaler salæret. Læs mere om bistandsadvokat her.

Ungdomskriminalitetsnævnet (UKN)

Får dit barn tildelt en advokat til mødet i Ungdomskriminalitetsnævnet (UKN), er det uden omkostninger for jer. Læs mere om sager i Ungdomskriminalitetsnævnet her.

Tvangsfjernelse og anbringelse

I sager om anbringelse af børn uden samtykke har du som forælder ret til gratis advokathjælp – det offentlige betaler advokatens salær, uanset hvordan sagen ender. Det samme gælder børn, der er fyldt 10 år: De har ret til deres egen gratis advokat. Læs mere på tvangssag.info.

Familiesager

I sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær er vores timepris 3.500 kr. inkl. moms for rådgivning og møder i Familieretshuset. Ender sagen i familieretten, kan du ofte få fri proces, så statskassen betaler dine advokatomkostninger – det afhænger af din indtægt. Se betingelserne for fri proces her.

Handicapkompenserende ydelser og tabt arbejdsfortjeneste

Sagerne håndteres af vores socialfaglige konsulent, Cecilie Marie – ring direkte til hende på 27 85 70 15. Priserne er:

  • Afgørelsestjek – fast pris 2.995 kr.: Gennemgang af kommunens afgørelse og akter med skriftlig vurdering af klagemulighederne. Dækker én afgørelse med tilhørende akter – større sager prissættes forud.
  • Socialfaglig rådgivning: 1.495 kr. pr. time.
  • Advokatbistand (klagesager og tvister): 2.500 kr. pr. time.

Alle priser er inkl. moms. Læs mere om handicapkompenserende ydelser her.

Fremtidsfuldmagt og testamente

Faste priser, aftalt på forhånd:

  • Fremtidsfuldmagt: 2.995 kr.
  • Testamente: 5.995 kr.
  • Testamente + fremtidsfuldmagt: 7.995 kr.
  • Par-pakke (gensidigt testamente + to fremtidsfuldmagter): 9.995 kr.

Alle priser er inkl. moms. Hertil kommer retsafgiften til notaren på 300 kr. pr. dokument. Læs mere om fremtidsfuldmagt og testamente her.

Konkurskarantæne

I boer med konkursdekret fra 1. juli 2024 kan skifteretten beskikke en advokat for dig, hvis du opfylder de økonomiske betingelser for fri proces – i ældre boer gælder en videre adgang til beskikkelse. Pålægges du karantæne, betaler du som udgangspunkt sagens omkostninger; frifindes du, betales de af boet eller statskassen. Vi afklarer omkostningsbilledet i den gratis første samtale. Læs mere om konkurskarantæne her.

Prøveløsladelse

Får du afslag på prøveløsladelse efter to tredjedele af straffen, har du ret til en beskikket advokat ved domstolsprøvelsen – som udgangspunkt uden omkostninger for dig. Læs mere om prøveløsladelse her.